Mandag morgen tog P4 Morgen København fat på et emne, som ligger os dybt på sinde i Motivu: Hvordan klarer vi det lange seje træk med at rekruttere flere unge ind i de danske idrætsforeninger?

Spørgsmålet er ikke helt nemt at svare på. Og det var da heller ikke fordi Kristian Nielsen, der er formand i Nybro-Furå Kano og Kajakklub, havde taget en magisk trylleformular med i morgenradiostudiet til interview.

Hver tredje barn på 11 år lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Men aktiviteten falder. Kun hver tiende 15-årige lever op til anbefalingerne.

Programmet er klar – med tid til pjat bagefter

Det Kristian Nielsen til gengæld havde gjort, var at arbejde på strukturen. Når et nyt medlem møder ind, bliver han eller hun modtaget af en dygtig træner, som har et program klar, så de kan komme på vandet med det samme. Og når træningspasset er overstået venter belønningen i form at noget fri legetid, hvor det er tilladt at pjatte med sporten.

18% flere medlemmer mellem 8 og 12 år

Det har givet de nye medlemmer mellem 8 og 12 år så meget succes med hjem, at de fortæller om det til deres brødre, kusiner og klassekammerater. Hvilket har givet klubben hele 18% flere medlemmer i aldersgruppen.

Endelig er der også gjort plads til oplevelser sammen med mor og far i klubben. Hvilket gør, at op til 3 generationer nu sejler sammen i klubben.

Hvorfor er der ikke flere, som gør det?

Historien er lidt af en solstråle, som kan virke legende let på papiret. Så hvorfor er der ikke flere idrætsforeninger, som gør det?

I Motivu viser vores erfaringer, at det ikke er lyst og engagement, der mangler i foreningerne. Når først medlemmerne er inde, bliver de som regel hængende i mange år. Men det er svært at få især børn og unge, som ellers ikke har været aktive – eller har forældre, der er det – til at træde indenfor og blive hængende.

Træneren skal være træner – ikke sekretær

Årsagerne kan være mange. Men alt for ofte forsvinder nye potentielle medlemmer, fordi den travle træner ikke lige fik fat i efternavnet på Peters ven, som var med til træning i onsdags. Ingen ved, om han bare ville prøve en ny sport, fik nok og gik hjem. Eller om han faktisk har tænkt sig at komme igen i næste uge. Og hvad med betalingsoplysningerne? Blev han overhovedet meldt ind?

Den administrative byrde kan være tung at løfte for en frivilig arbejdskraft i foreningen, som egentlig bare elsker at dyrke sin sport.

Vi sikrer, at medlemmerne ikke går tabt i administration

Derfor vil Motivu gerne hjælpe idrætsforeningerne med at få struktur på medlemsrekrutteringen. Lige nu hjælper vi idrætsforeninger over hele landet med at skaffe tilmeldinger til en gratis prøvetime. Efter prøvetimen følger vi op med den nødvendige information til de potentielle medlemmer, så vi sikrer at ingen prøvemedlemmer går tabt i administrationen.

Så kan trænere og ildsjæle nemlig nøjes med at dyrke deres sport. Til inspiration for den næste generation.

Motivu har regnet på økonomiem i rekrutteringen.

Se hvor mange penge et enkelt nyt medlem er værd for jeres forening.