Et møde mellem kommunen og Peter Arne tilbage i 2019, satte gang i det projekt der i dag hedder Modne Motionister. Foreningen holder til I Gentofte Sportspark og har på nuværende tidspunkt 315 medlemmer. Peter Arne beskriver sig selv som en ”halvgammel, motionsgal arkitekt” og har ingen idrætsfaglig baggrund. Det har dog ikke stoppet ham i at dedikere hans pensionisttilværelse til foreningen hvor han er formand.
“Jeg har altid godt kunne lide at bevæge mig. Jeg har altid hellere ville tage cyklen end bilen.” siger Peter Arne. Ved at styrke sin muskulatur og motionere ofte, har Peter Arne udsat operationer og fået det meget bedre selv i hans gamle dage. Det er denne glæde for motion der har drevet Peter til at skabe foreningen i samarbejde med Gentofte Kommune. Efter skabelse blev tilbuddet populært og Peter Arne blev ”grebet af sin egen succes”.
Peter Arne har aldrig gået op i at vinde i sport eller idræt. Det er ikke noget der har interesseret ham, da han ikke har noget konkurrencegen: “Tværtimod så blev jeg meget upopulær fordi jeg klappede når modstanderen lavede et mål, hvis det var et godt mål”. For Peter Arne har det altid handlet mere om at passe godt på sin krop.
Modne Motionister tilbyder hold til dem der er over 50 år. Peter Arne står selv for 7 af disse hold som består af både motion, cirkeltræning og løb. Udover Peter Arne, har klubben et voksende hold af frivillige, heriblandt tidligere elitesportsfolk. Tilsammen modtog de Gentofte Kommunes Ældrepris i 2022.
”At man synger sange og spiller musik fra dengang vi var unge, og skaber rammer, hvor du føler dig hjemme og velkommen. Alt det du savner i de kommercielle ting. Det er årsagen til at vi lykkes.”
Foreningen benytter sig af Motivu til at booste deres medlemsrekruttering. Peter er rutineret computerbruger og oprettede selv Modne Motionister i systemet. På Motivu har han opsat prøvetræninger som folk kan melde sig til.
”Vi skal jo lidt passe på at det ikke går alt for hurtigt. Vi kan simpelthen ikke tilfredsstille folk i den takt som de melder sig ind for øjeblikket … Over halvdelen af dem der kommer til prøvetræning, melder sig ind. Uanset hvor meget vi har behov for det så gør Motivu noget der er nyttigt.”
Medlemstallene er ikke noget problem hos Modne Motionister og de vokser utroligt hurtigt. De gør derfor meget for at lægge strategier for udvidelser og for at bekæmpe flaskehalse.
”Det foregår i bølger og i øjeblikket rider vi på en bølge hvor medlemmerne de vælter ind. Det har de gjort det sidste år. Det er blevet mere og mere. Men det når jo også en grænse på et tidspunkt.” siger Peter. Når grænsen bliver nået, håber de på at gøre endnu mere brug af Motivu.