Motivu har hjulpet foreningen SheZone med at få 100 nye tilmeldinger til prøvetræning. Fremmødet var desværre ikke lige så stort. Motivu råder over digitale løsninger, der prøver at afhjælpe problemet med udeblivelse -måske kan det også gavne din forening?

SheZone er et bevægelsesfællesskab for piger og kvinder. De er en inkluderende forening i København og tilbyder hold indenfor fitness, dans, yoga og svømning. Tilbage i 2019 fik SheZone titlen: ‘Storkøbenhavns bedste velkomstforening‘ af DGI som en anerkendelse for deres arbejde med inklusion.

SheZones udfordring

Med hjælp fra Motivus digitale medlemsrekruttering var der hele 100 nye tilmeldinger til SheZones prøvetræninger. Der opstod dog en udfordring med fremmødet undervejs.

“Motivu har hjulpet os rigtig meget med at få nye tilmeldinger til både vores svømning og vores HIT her i SheZone. Desværre var der ikke så mange af de tilmeldte, der dukkede op.” fortæller den 22-årige træner og koordinator Amalie, som også er medlem af SheZones bestyrelse.  

Motivu var med til SheZones Sommerafslutning 2021, hvor der både blev trænet og hygget med afsluttende fællesspisning. På billedet ses koordinatorerne Amalie og Malene, som har søgt ly for sommerregnen under en træningspause.

Desværre var der ikke så mange af de tilmeldte, der dukkede op.
Amalie, koordinator og bestyrelsesmedlem i SheZone 

Stort potentiale i automatisering

Motivu kom hurtigt på banen med en løsning for at hjælpe SheZone med det store frafald, da det er et usædvanligt højt antal, der udebliver fra en tilmeldt prøvetræning.

“Før Corona har vi brugt Motivu til at rekruttere nogle nye medlemmer i vores forening. Der har været rigtig mange, der har været interesseret i at komme til prøvetræninger hos os, men vi har haft en udfordring med at få dem til at møde op til træningen. Jeg ved, at der er blevet lavet noget automatisering nu, så de tilmeldte modtager notifikationer i form af sms’er. Det betyder, at man bliver påmindet om, at nu skal man altså også møde op til træningen,” uddyber SheZones eventkoordinator Malene. 

Malene har fået pusten igen under pausen og glæder sig til at se de nye resultater, når sæsonen starter op igen efter sommerferien.

Der er stadig ledige pladser til at komme til gratis prøvetræning på nogle af de mange hold hos SheZone.

“Motivu afhjælp problemet ved at sende automatiserede sms’er, så folk forhåbentlig kommer til at møde op til prøvetræningen.” 

Malene, eventkoordinator i SheZone

Er du eller din forening interesseret i Motivu og vores medlemsrekruttering? Så læs mere på https://motivu.dk/club eller kontakt Direktør, Morten Nørsten på morten@motivu.dk